Cascais Golfbaner

Nogle af Portugals bedste golfbaner ligger tæt på Cascais Miragem, og hotellet kan arrangere det, så du får særligt gode vilkår på flere af dem.

Oitavos Dunes, som ligger kun 10 minutter fra Cascais Miragem, er en af de smukkeste golfbaner i Portugal. Den ligger i Sintra-Cascais’ naturpark tæt ved Atlanterhavet, så man fra hvert enkelt hul har en betagende udsigt til bjergene og havet. Banen er designet af den berømte Arthur Hills. Der er taget hensyn til det naturlige terræn og det følsomme ekosystem, og det er den anden golfbane i verden, som har fået tildelt status som "Certified Signature Sancturary Gold".

Banen er udfordrende, men altid til at spille. Ruten er opbygget på samme måde som mange golfbaner i Skotland, hvor man spiller ni huller på vejen ud og ni huller på vejen hjem. Oitavos Dunes har også fremragende faciliteter til at lære og blive bedre til golf.  Hvis du synes, at du kan forbedre dit spil på kortbane (og hvem synes ikke det?), kan du øve dig på fairway, double greens, bunkere og et ujævnt område, som ligger tæt ved klubhuset. Ved den første tee er driving rangen 300 m lang med 5 greens. Klubhuset er en oplevelse værd, hvis man kan lide moderne design. De mange glasflader og de store udendørsområder giver gæsterne en fantastisk udsigt til den smukke golfbane og de smukke omgivelserne.

Quinta da Beloura
De smukke omgivelser ved foden af de grønne Sintra-bjerge inspirerede Rocky Roquemore til at bygge den spændende golfbane ved Quinta da Beloura, hvor en smuk udsigt til bjergene omrammes af over 40.000 træer af forskellig art. Disse smukke omgivelser gør golfudfordringen til en særlig oplevelse. Vandet giver spillerne en særlig udfordring, og søer og vandløb benyttes også til vanding af den skovrige bane. Man kan øve sig på driving rangen og putting greenen, og der er specialiserede golftrænere til rådighed, som man altid kan henvende sig til for at få gode råd.  

I golfshoppen kan man både købe og leje udstyr. Det pragtfulde klubhus har en dejlig restaurant, som serverer traditionel portugisisk mad. Baren med terrasse, som har udsigt over banen, er længe åben.

Golfbanen i Lisbon Sports Club blev åbnet i 1922 og er en institution i Portugal. Oplev det traditionsrige sted, og nyd naturen på denne historiske bane. Klubhuset afspejler den historiske baggrund, da det er ombygget efter det oprindelige klubhus, der lå på stedet. Nyd den fantastiske udsigt over golfbanen fra terrassen, og spis i den skønne restaurant. I øvrigt finder man en driving range og putting green. Hvis man ønsker at spille tennis eller svømme, er der også mulighed for det.

Belas Golf Club er forbundet med boligområdet, som ligger mellem byen Belas og Vale de Lobos-området. Her er naturen ikke bare noget, som er der. Det 465 hektar store område er bygget med særligt hensyn til miljøet og områdets naturlige skønhed.

Det har gjort banen internationalt anerkendt. Der er mange forskellige typer huller, som ofte kræver en mere holistisk tilgang: Her er taktik ikke mindre vigtig end teknik. Lige meget hvilket handicap du har, vil du finde udfordring og glæde ved at spille her. Den personlige vejledning og service giver den et særligt præg, som bygger på den traditionsrige gæstfrihed, man møder i Portugal. Den varme og venlige service vil give dig mere end gode golfminder.



 
  • English
  • Português
  • Deutsch
  • Español
  • French
  • Italian
  • Russian
  • Danish
  • Finnish
  • Norsk
  • Nederlands
  • Swedish
  • 1.jpg
  • 2.jpg




Vi bruger cookies til levering af vores service. Når du bruger vores service, accepterer du brug af cookies.